Din lokale stemme på Christiansborg
En stærk stemme for Sydsjælland og for Liberal Alliance.
Konkrete løsninger for Sydsjælland og Danmark.
Danmark er mere end København. Vi skal sikre en bedre infrastruktur og lige muligheder uanset postnummer. Vi betaler også skat her, så vi skal have vores del af udviklingen – og en tydelig stemme på Christiansborg.
Det skal kunne betale sig at arbejde. Vi vil sænke skatterne markant, så du får mere luft i hverdagsøkonomien.
Grøn omstilling kræver realisme. Vi skal sikre stabil og CO₂-fri energi.
Alt for mange danskere drukner i regler og papirarbejde. Vi skal have et samfund, der stoler på mennesker, i stedet for at kontrollere dem. Mit princip er simpelt: 1 regel ind – 2 regler ud.
Vi skal investere i børnene, ikke i mere system. Mindre bureaukrati, så lærere og pædagoger kan fokusere på kerneopgaven.
Vi skal føre en stram og retfærdig udlændingepolitik, der beskytter vores demokrati. Kriminelle udlændinge skal ud af Danmark.
Jeg stiller op til Folketinget for Liberal Alliance, fordi Danmark har brug for mindre bureaukrati og mere frihed – og fordi Sydsjælland alt for ofte bliver glemt på Christiansborg.
Vi skal have et samfund, der vokser nedefra gennem myndige borgere. Det er ikke politikerne, der skal spille helterollen og designe samfundet efter eget ønske.
Jeg vil kæmpe for en fremtid, hvor du og dine medborgere bestemmer mere, og hvor vi investerer i mennesker, ikke i systemer.